Name: Logo Vandværket i skole.png.
Rønde Vandværk i skole
Indsigt i dit lokale vand
Besøg vandværket
Det summer, det snurrer, og det suser i rørene, når vandet hentes op fra dybet.
Name: plastic_bottle.png.
På denne side kan du forberede dig på at besøge vandværket.

Et hus til dit vand

Blandt vandværker skiller Rønde Vandværk sig ud med sin arkitekttegnede bygning.
Du har måske cyklet forbi dit lokale vandværk og spekuleret over, hvad der egentlig foregår derinde i det mærkelige hus? Hvis du har været tæt nok på, har du måske også bemærket de summende lyde, der kommer ud derindefra?
Lad os besøge vandværket, åbne døren og blive klogere.
Name: Rønde vandværk.jpg.

En vital ressource

Du drikker af det, du bader i det, du børster tænder i det, du koger pasta i det, du skyller toilettet i det.
Hver dag er du i tæt kontakt med vandet, måske uden at tænke meget over det, fordi vi er så heldige hele tiden at have det lige ved hånden. Ligesom luften, vi indånder, kan vi ikke leve uden vores vand. Det er en absolut livsvigtig ressource, som vi skal værne om. Derfor er det godt, at vi har vandværket til at sikre, at vores lokale vandforsyning er sund og god.

Name: engineering.png.

Forbered dig, inden du besøger vandværket

Har du læst om kildepladser, indvindingsopland, vandværkets indretning, analyser og ledningsnet? Så er du klædt godt på til et vandværksbesøg.
Der er et par ting, du skal vide om en typisk dansk vandforsyning:
1. Den har en eller flere boringer, hvor grundvandet pumpes op til det hus, vi kalder for vandværket.
2. Vandværket er en bygning med udstyr, som kan behandle grundvandet, hvis der er behov for det.
3. På vandværket er der pumper, som kan sende vandet afsted ud til forbrugerne. Der er ofte også en rentvandstank til opbevaring af vandet (der findes dog vandværker som pumper vandet direkte fra boringen ud til forbrugerne - det er det mest enkle vandværk man kan forestille sig).
4. Der er et ledningsnet (rørledninger), som leder vandet frem til forbrugerne, bl.a. til vandhanerne på din skole.
5. Og så er der en el-tavler, evt. også noget overvågning og et alarmsystem.

Læs, stil spørgsmål og bliv klog på vandet!

Når du og din klasse besøger vandværket, vil I møde vandværksbestyreren. Det er en person, som har påtaget sig den vigtige opgave for lokalsamfundet at passe på vandværket og holde øje med, at alt vedrørende vandforsyningen er som det skal være.
Nedenfor finder du en række spørgsmål, som du og din klasse kan prøve at svare på - vandværksbestyreren vil sikkert kunne hjælpe jer. Spørgsmålene er inddelt i tre kategorier:
Fra nedbør til råvand
Fra råvand til drikkevand
Vandet i ledningsnettet

Stil spørgsmål!

Husk: det er vigtigt at være nysgerrig og stille spørgsmål. Brug din nye viden og brug fantasien til at komme på nye spørgsmål.

Rønde vandværk byder velkommen

Vi vil hellere end gerne få besøg på værket og vise elever og andre interesserede rundt.
Kontakt os via formularen herunder, hvis I er interesseret i at besøge Rønde vandværk:
Skoleprojektet
Vandværket i skole er lavet i samarbejde med skolens lokale vandforsyning. Se vores vejledning og læs om tankerne bag projektet:
Vandguiden
Få mere viden. Vandguiden sætter fokus på samarbejdet mellem vandværker, producenter af grundvandet, leverandører og myndigheder:
Mitdrikkevand
Mitdrikkevand.dk giver et aktuelt overblik over drikkevandets tilstand og udvikling. Prøv om du kan finde resultaterne for dit lokale vand:
Udgivet af Rønde Vandværk i samarbejde med Syddjurs Vandråd og DVN
Vi samarbejder om projektet
Er du også interesseret i at være med?
Denne hjemmeside er lavet med svift.net - Din vision. Dit site.